Udskriv denne side

Hyttetur - august 2011

En weekend i august var vi 10 af sted på en hyttetur i Egernehytten ved Arrild i Sønderjylland. Denne tur bød på både sjov og alvor.

Fredag aften mødtes vi og hyggede os udenfor med aftenmaden, og bagefter spillede nogle bold, mens andre tog et spil kubb

Lørdag fik vi lækre nybagte rundstykker fra den bager hvor Søren er i lære. Så gik turen til stranden på Rømø, hvor vi hyggede og med boldspil, og en petanque-turnering. Her spiste vi også vores medbragte madpakker i blæsten.

Midt på eftermiddagen kørte vi ud til Skærbæk Go-kart center hvor vi kørte Grand Prix. Dette var ikke uden drama. Vi havde både folk ude i sandet ved siden af vejen, og et par af bilerne gav op i finalen til både Jacob og Sørens store skuffelser

.

Lørdag aften tændte vi grillen (i en kæmpe byge, så det var under en paraply) og spiste kød og salat til den helt store guldmedalje. Efter maden blev tingene lidt mere alvorlige da hver af deltagerne fortalte om dem selv. Det var rigtig fedt at se hvordan folk turde at åbne op, og alle var enige om bagefter at det havde været rigtig godt at få denne snak med hinanden. Sidst på aftenen brugte vi tiden på at hygge med forskellige spil og lige så stille gik folk i seng, godt trætte efter en god dag.

Søndag spiste vi en lækker brunch, ryddede op og sagde farvel og på gensyn.

Alt i alt var det en weekende der bød på både en masse gode grin og et par tårer, og en masse gode snakke om det at have en hverdag med diabetes.