Udskriv denne side

Curlingtur og kakao - november 2014

På denne lørdag formiddag stod programmet på curling og eftermiddagshygge i Esbjerg. Der var opsamling på togstationen for dem, der kom udefra og efterfølgende mødtes alle ved indgangen til curlinghallen i Esbjerg.

Vi startede alle syv med at få udleveret et par curling sko, en sko med gummihæl, en med glat plastik under og en ”sok”, til at trække udenom den glatte sko, sammen med en kost. Herefter blev vi instrueret af en erfaren curler, i hvordan man sendte stenen af sted og angående de forskellige regler.

De første par gange, hvor stenen skulle sendes af sted, var der et par stykker der endte på numsen på isen. Efter et par gode grin med træningen, startede den endelige dyst.

Vi blev delt op i to hold, et med tre og et med fire mand. De første par sten røg enten for langt eller for kort i forhold til målskiven. Lidt efter lidt, lærte de enkelte hold efterhånden at håndtere stenene.

Her fik holdene blod på tanden, da rød hold, holdet med fire, lagde ud med to point. I runde to lykkedes det gul hold, holdet med tre, at skyde rød ud af banen og sikre sig to point ved den sidste sten.

I runde tre sikrede gul hold sig igen to point, hvor rød i fjerde runde sluttede af med et enkelt point, så stillingen blev 4-3 til gul hold. Der blev takket af til den erfarne curler og to af deltagerne, tog videre til et andet arrangement.

De resterende fem tog over til en af deltagerne, der boede i Esbjerg, hvor der blev nydt en kop kakao og et par boller, hvor blodsukkerne lige blev reguleret, sammen med en god snak, om forskellige ting angående livet med diabetes, hvor det blandt andet blev diskuteret hvor man tog sin insulin, hvordan de enkelte havde det med pumpe også blev det også vendt, hvor mange af de deltagende, der egentlig drak sodavand og hvilken. Her var der stor enighed, cola var ikke noget man ville undvære…

Dagen blev sluttet af med et par gode grin og hyggeligt samvær, inden den lille gruppe splittede op igen og vendte næsen hjemad igen hen på eftermiddagen.

Skrevet af Pernille Noer Dam.

Lidt billeder fra arrangementet: