Udskriv denne side

Funky Monkey - september 2012

Lørdag d. 8-9-2012 var der igen lagt op til en super hyggelig dag i godt selskab.
Oprindelig skulle vi have været en tur på Paintballbanen men pga. af manglende tilmeldinger mødtes vi i stedet i Funky Monkey park i Odense.

Da alle var nået godt frem begyndte vi arrangementet med en introduktion. Vi blev spændt godt ind i seler, hvorefter vi skulle gennemfører en prøvetur på øvebanen. Da alle havde klaret sig igennem banen og fået vækket de indre abe-gener blev vi sluppet løs i selve parken.

Udover børnebanerne var der i alt 5 baner i forskellige sværhedsgrader. Der var lange svævebaner og over 85 forskellige udfordringer i 3-5-7-10 og 15 meters højde.

Det var virkelig en sjov udfordring og der blev klatret, kravlet, klamret, grinet og udstødt ængstelig lyde J
Efter at have gennemført 2 baner i nogenlunde fællesskab var det tid til en lille pause hvor kulhydratdepoterne blev fyldt op inden turen gik tilbage til træerne.

Alle blev udfordret af de mange forskellige forhindringer, og en enkelt mand klarede det første af den gule bane som helt sikkert var den mest udfordrende af dem alle.

Efter 3½ time i træerne var kræfterne brugt op og turen gik derfor videre til en nærtliggende café hvor dagen blev afsluttet med en hyggelig aftensmad.
Det var en skøn dag med anderledes og sjove udfordringer.